Resume og vejledning

Resume
Dette er en rejsedagbog fra en rejse til Myanmar fra d. 13. feb. til d. 9. mar. 2019. Rejsen var arrangeret af Kipling Travel, som en individuel rejse for et par 70+ pensionister.
Vi havde indlagt “fridage” uden guide, hvor vi kunne slappe af, eller selv gå på opdagelse.

Vejledning
Dagbogen står med det sidste indlæg øverst. Vil man læse den i kronologisk rækkefølge, skal man klikke på “Februar” i kolonnen til højre, og så vælge den første dag. Ved slutningen af hver dag kan man nederst trykke på “ Nyere indlæg”  for at få næste dag. 

Ved at klikke på billederne kan man se dem i fuld størrelse.

9.3.19. Hjemme igen

Mingalarbar Myanmar.

Da det endnu var mørkt, landede vi i Dubai kl. 05.30. Vi fik en kop the i loungen, inden vi gik ud til vores sidste fly, der lettede kl. 8.50 i morgensolen med den høje Burj Khalifa udenfor vinduet. Kursen blev sat mod Hamburg, hvor Passaten venter på os.

Tiden gik med læsning, film, mad og lidt søvn. På et tidspunkt fløj vi over Aserbajdsjan, hvor sneen lå flot på de høje bjerge, som solen skinnende på. Det var et ret øde område, hvor der kun lå få småbyer spredt ud i det kæmpestore område. Det er ret specielt at tænke på, at mange af de mennesker nede i disse fjerne små landsbyer, stort set aldrig kommer udenfor deres lille nærområde. Samtidig passerer vi i et fly med hundredevis af mennesker hen over hovedet på dem, og alle disse mennesker i flyet rejser rundt i hele verden som den største selvfølgelighed.

I gråt og koldt vejr landede vi i Hamborg. Da vi havde fået vores bagage, blev vi hentet af parkeringsdamen, og i rask tempo gik det ud til parkeringspladsen, hvor Passat var kørt frem med front mod Danmark. Så gik det hjemover, det sidste stykke i regn og tre graders varme. Ved 17-tiden kørte vi ind i Overhaven, efter en dejlig og spændende ferie i Myanmar.

8.3.19. Yangon

Hyggedag i Yangon.

Butik og gadekøkken m.m. 

Bogyoke Market

Aftenstemning i Shwedagon 

Hyggedag i Yangon.

Da vi havde fået morgenmad, stadig som for godt tre uger siden sammen med en masse kinesere, der er meget højlydte i deres morgenmads spisning, pakkede vi en rygsæk til en bytur. 

Vi tog en taxa ned til Bogyoke Aung San markedet, der er et kæmpestort område med masser af små butikker med tøj, souvenirs og meget andet. Der var især enormt mange butikker med burmesisk jade og guld. De sidste souvenirs kom i rygsækken og på et tidspunkt, trængte vi til at sidde ned med en forfriskning. Vi fandt ind et sted med en masse små madboder. Straks vi viste os, startede der et kor af madsælgere, der prøvede at overdøve hinanden, så vi slet ikke kunne tale sammen. Men til sidst blev vi enige med en, der kunne lave noget juice til os.

Vi havde besluttet, at vi ville ned i Chinatown og spise frokost. I dette område var gaderne meget smalle og der var småbutikker overalt. Alt kunne tilsyneladende sælges, gamle boremaskiner, rustne metaldele til maskiner, søm, skruer og tusind andre ting. Gadekøkkener var der også overflod af, men da vi trængte til at sidde et roligt sted, fandt vi ind på en lille restaurant, hvor vi fik stegt oksekød med chili. Der stod, at det var peber, men vi fik chilistyrke for fuld udblæsning. Bagefter fik vi nogle mere afdæmpede wraps med oksekød.

Herfra tog vi en taxa tilbage til hotellet, hvor vi fik et par timers hvil i middagsheden. Kufferterne blev pakket til hjemrejsen, og hjemrejsetøjet, der ikke havde været i brug i godt tre uger, blev fundet frem.

Sidst på dagen tog vi en taxa ud til Shwedagon pagoden, for at se solen gå ned en sidste gang mellem de hundredvis af store og små gyldne pagoder.  Vi gik en tur rundt om den store pagode, medens solen gik ned og aftenhimlen blev mørk. Som da vi sidst var her, var der et mylder af turister og lokale. De lokale havde offergaver med, blomster, opsatser med frugt, messingklokker og andet. 

Et sted, hvor vi sad og hvilede os lidt, faldt vi i snak med to unge munke. De kom oppe fra Inlesøen, og var i Yangon i tre dage for at bede ved pagoden. De ville gerne snakke engelsk, og ville også gerne høre om det fjerne lille land uden bjerge. Bl.a. spurgte de, hvad de skulle tage med, hvis de skulle til Danmark, og hvad der var den største seværdighed i Danmark.

Så gik det tilbage til hotellet og et bad, inden rejsetøjet kom på. Da klokken var 22.30 ventede vores taxa fra rejsebureauet på os, og det gik mod lufthavnen. Her sagde chaufføren farvel med et stort smil, og der stod en dame fra bureauet og ventede på at hjælpe os med indtjekning. Hun sagde farvel ved sikkerhedschecket, og det var så den sidste ydelse fra Adventure Travel. Det har været helt fantastisk, som dette lokale bureau har serviceret os, uden at vi på forhånd viste, at de ville gøre det. De fik alt til at fungere og klappe præcist, og med nogle fantastiske guider og chauffører.

Vi satte os op i loungen og fik lidt sent natmad, inden vi gik ombord hos Emiraterne, og første del af hjemrejsen startede kl. 02.30, da fredag var blevet til lørdag.

En dejlig ferie var ved slutningen. Myanmar har været et meget spændende land at besøge, flotte guldpagode, smukke landskabet, fantastisk venlige og hjælpsomme mennesker, der stadig har deres oprindelige kultur, trods nogle hårde livsvilkår for få år siden. Det er meget charmerende, at så mange stadig bruger deres longyi som daglig beklædningsgenstand, og konsekvent bruger det burmesiske ord for goddag. 

Mange, mange gange har vi sagt "mingalarbar" til en smilende burmeser.

7.3.19. Ngapali

På marked med rickshaw.

Man er altid velkommen ved de burmesiske familier. 

Auto rickshaw

Cykel rickshaw 

Sidste morgenmad på Amazing Ngapali

Farvel Ngapali.

På marked med rickshaw.

Idag var skiftedag, vi skulle flytte til sidste destination i Yangon, hvor vi startede for mere end 3 uger siden. Da vi havde nydt morgenmaden en sidste gang med den smukke udsigt ud over Bengalen, gik vi udenfor hotellet, hvor der holdt nogle rickhaws. Vi hyrede en til at køre os til markedet i Thandwe. Det var hyggeligt igen at futte afsted i en rickshaw, som vi har gjort så mange gange i Indien.

Det var et meget stort marked, med alt i kød, fisk, grønsager, værktøj, tekstiler m.m. Et sted nede ved floden sad nogle damer og flettede skalotteløg sammen til ranker, der skulle sælges på markedet. Vi fik en lille pose med hjem, som Niels vil prøve at sætte i jorden hjemme i haven.

Da vi kom tilbage til hotellet, viste det sig, at flyet var en time forsinket, så da vi havde spist noget frokost, satte vi os ned i et par solvogne, og ventede på afgang. Da det blev tid for afgang, gik vi ud til den gamle Chevrolet sammen med de tre andre par, der også skulle afsted. Ca 8 personer fra personalet stod ude ved bilen og hilste os farvel og ønskede god rejse, og da bilen kørte ud ad indkørslen vinkede de alle, til vi ikke kunne se dem længere. Det var en afgang med maner.

Da vi kom ud i lufthavnen, ordnede en mand fra hotellet alt med indcheckning, og det gik hurtigt. Så blev der igen taget hjertelig afsked, og vi gik igennem sikkerhedscheck, også en hurtig omgang. Men så måtte vi vente, for flyet var yderlig forsinket. Endelig da klokken var ca. 16.30 kom vi afsted og en lille time senere landede vi i Yangon. Vi blev modtaget af en fra Adventure Travel, som sikrede, at vi kom med den ventende taxa, og det gik mod hotel Grand United i den sene eftermiddagstrafik, medens en rødglødende sol gik ned.

Først på aftenen ville vi ned i en teashop og spise, vi havde været der før, men de lukkede allerede kl. 17.00. I stedet fandt vi ind i en helt nyåbnet nudelpot restaurant. Her fik vi en velsmagende portion nudelsuppe med kylling og grøn the. Vi var de eneste kunder, og hele familien var i sving for at servicere os, både bedsteforældre, datter og børn. Spisekortet var kun med burmesisk skrift, men indehaveren kunne tale nogenlunde engelsk, så det gik fint med at få bestilt. Medens vi ventede på maden, kom de med nogle blade med madopskrifter. De var på burmesisk, men som de sagde, så kunne vi kigge på billederne, medens vi ventede på maden. Ved siden af restauranten, havde de en forretning med fremstilling og eksport af teakmøbler. Alle borde og stole i restauranten var selvfølgelig i teak. Fin lille oplevelse.

Der var stadig gang i de små gadekøkkener ved siden af hotellet, og fra vores vindue på 10. etage kunne vi se den gyldne spids på den store Shwedagon pagode lyse over Yangons tage.

6.3.19. Ngapali

Stranddag med massage.

Den lokale fiskerestaurant laver salgsfremstød med de friskfangede fisk.
Den fine baracuda spiste vi et godt stykke af  her til aften.

Stranddag med massage.

I dag var der lidt variation i dasedag på stranden, idet hotellet blandt flere tilbud havde givet os en times gratis massage. Det var det, som vi startede dagen med, efter at morgenmaden var klaret med udsigt ud over Bengalen i morgenlyset. Derefter klarede vi at få dagen til at gå på stranden, med havets brusen i ørene.

5.3.19. Ngapali

Stranddag igen.

Stranddag igen.

Vi var enige om, at dagen idag skulle bruges som dagen før, nemlig med at dase på stranden. 

Ved swimmingpoolen ligger der en del legetøj til børnene. Niels havde opdaget, at der også lå en stor drage, som han ikke havde set nogen flyve med, derfor måtte han prøve den, og han fik den straks i luften og den fløj rigtig flot. Senere på dagen forsøgte en ung gut at få den op at flyve, men han havde ikke særlig meget held med det. Straks sprang Niels op fra solvognen, og var hurtigt henne ved ham, og fik vist ham finesserne ved  drageflyvning. Så kom dragen igen i luften, og den unge gut så glad ud.

Vejret var dejligt med lidt vind, og selv om temperaturen var ca. 30 grader over middag, var det meget behageligt.

4.3.19. Ngapali

Stranddag.

Amazing Ngapali

Havfruen

Kokkeassistent 

Morgenmad

Stranddag.

Sol, blå himmel og turkisfarvet vand, det var det, der ramte vores øje, da vi vågnede. Dagen startede med hotellets meget lækre morgenbuffet, og derefter fandt vi ned på den brede, hvide strand, der er kranset af meget høje kokospalmer. Her blev dagen tilbragt, kun afbrudt af en gåtur til den nærmeste fiskerlandsby, hvor vi fik stegt ris med grillede tigerrejer.

Niels gik forbi nogle klipper i nærheden, og fotograferede en lille havfrue, der sad der. Den var lavet i beton og malet, ikke det største kunstværk, som denne verden har set. Det var lidt svært for ham at tage et billede, for en flok kinesere havde vældig travlt med at tage billeder af dem selv i selskab med denne havfrue.

Sidst på dagen gik vi ned i baren og fik en Sundowner, medens solen gik ned. Den gik dog ned i en sæk til sidst, så der kom ikke dens samme røde himmel, som de to foregående aftener.

Vi havde fået en kupon til en gratis middag, da vi ankom til hotellet. Den indløste vi i aften. Det var en rigtig afslappende dag.

3.3.19. Ngapali

På el-scooter langs Den bengalske Havbugt.

Farmor med fut i. 

Sortering af tusindvis af sardiner 

Farfar med fut i.

Pearl Island

Selvom man er en fattig fiskerdreng, kan man godt lave sjov.

Sardiner til tørring

Frokostcafe

På el-scooter langs Den bengalske Havbugt.

Da vi havde fået vores morgenmad, fra en meget righoldig buffet, gik vi lidt ned ad gaden og lejede en el-scooter for den formidable sum af 35 kr. for hele dagen incl. to styrthjelme. Billigt, jeg ved ikke, hvor langt vi kan komme på Als med en busbillet til 35 kr.

Vi kørte sydpå gennem flere smålandsbyer, og ud mod havet lå der flere steder store hotelkomplekset. Et sted var vi nede ved nogle fiskerhuse, hvor de på stranden tørrede nogle små sardin lignende fisk. De blev tørret på stranden på nogle store blå presenninger, og hele stranden var blå af disse presenninger. En fiskerkone havde nogle fine skaller, som vi købte en håndfuld af. Men hun syntes, at det beløb, som hendes mand havde sagt, var for højt, så hun samlede lige en håndfuld mere, som vi fik med. Så fik hun til gengæld nogle små shampooflasker, som vi havde i rygsækken, så det var en rigtig handel.

Turen fortsatte ned langs kysten til vejen endte i en fiskerby, hvor der lå mange ret store fiskerbåde. Aftenen før havde der været lys hele vejen ude på horisonten, det var fiskerne, der var ude. Nu sad de i skyggen ved deres huse og slappede af, medens konerne bearbejdede fangsten. Mange steder var også større fisk lagt til tørring, og disse tørfisk var til salg i adskillige butikker. På modsatte side af bugten med fiskerbådene, tronede en stående guldbuddha på toppen af en bakke.

På vejen tilbage fandt vi ned til en flot strand med et par små strandcafeer. Her fik vi blæksprutte- og krabbecurry til frokost. 

Da scooteren var afleveret, tilbragte vi resten af eftermiddagen på stranden. Sandet er hvidt her, så det er ikke varmt at gå på. 

Sidst på dagen fik vi en kop the på terrassen, medens solen gik ned og farvede himlen rød, og da det var blevet mørkt, gik vi hen på samme restaurant som dagen før. Vi fik grillet baracuda, og

Vi er sikre på, at Burmeserne har noget med gaver. Ikke alene har vi fået en gave, hver gang vi har mødt en ny guide. Som i går fik vi igen en pose bananer og et armbånd med hjem, inden vi forlod restauranten.

2.3.19 Ngapali

Ngapali stranden ved Bengalen.

Sundowner

Ved gaten, - dutyfri i baggrunden 

Shuttlebussen fra hotellet.

Udsigt fra vores balkon

Ngapali stranden ved Bengalen.

Vi var tidligt nede på terrassen i den kølige morgen, for at få morgenmad, inden vores chauffør var klar til at køre os til lufthavnen til ca. en times flyvning ud til Ngapali stranden ved Den Bengalske Havbugt. Gadebilledet i den tidlige let disede morgen var en skøn blanding af hestevogne og oksekærrer læsset med grøntsager eller brugt til at transportere familien, rischaws, knallerter og mennesker på vej til arbejde. I de små gadekøkkener langs vejen, var der trængsel om de små borde.

Da vi ankom til lufthavnen stod en guide fra Adventure parat til at følge os igennem den lille lufthavn. Fra vi ankom, til vore kufferter var checket ind og immigration og sikkerhedstjekket var klaret, og vi sad ved afgangsgaten, gik der fem minutter. Det må siges at være en af de hurtigste indtjekninger, som vi har oplevet, men så havde vi også vand med i rygsækken, uden at nogen løftede et øjenbryn. Glem også alt det med elektroniske vægte med flere decimalers angivelse. En mand løftede op i vore kufferter og sagde OK, så let kan max vægt på en kuffert kontrolleres.

Snart var vi i luften, og da vi landede stod der en mand fra hotellet med vores navn på en liste, så vi blev sat i venteposition, medens han fandt vore kufferter. Det var ikke en taxa, der ventede, men en gammel sølvfarvet lastbil, der lignede noget fra kolonitiden. Sæder og ryg var flettet bambus, og under taget sad der flettede håndtag. Små farvede glasruder sad øverst oppe, ja denne transport er meget svær at beskrive, men sjov var den. 

Og så var vi igen ved Bengalen, som vi kender så godt fra vores indiske år. Her kan vi godt holde ud at være de kommende dage, hvor det handler om strand, afslapning og livsnyderi

Ngapali er et uspoleret strandparadis, med de flotteste kridhvide sandstrande, skyggefulde kokospalmer og krystalklart turkisfarvet vand, beliggende ud til Den Bengalske Bugt.

Efter lidt frokost fandt vi ned på stranden, hvor liggestolene ventede under palmeblads parasollerne. Og sådan gik eftermiddagen i solen og med Bengalens brusen i ørene. 

Ved aftenstid fik vi en drink på terrassen, medens solen gik ned med en blodrød aftenhimmel, derude over Bengalen. Det så vi ikke i Indien, da vi dengang var på østsiden af Bengalen.

Ja, og så spiste vi kæmpestore tigerrejer på en lille fiskerestaurant lidt henne af vejen. Og Niels var jo igen heldig med hans ølkapsler, 500 Kyat var dagens gevinst. Vi snakker om, at vi vist skal købe en lottokupon, når vi kommer hjem, vi er vist inde i en gevinstrunde lige nu.

1.3.19. Inle Lake

Tusindvis af stupaer.

Donationsoptog

Donationsoptog

Tusindvis af stupaer.

Morgenmaden spiste vi på den udendørs terrasse, og snart var vi klar til at tage afsted med den ventede taxachauffør, der kun talte burmesisk, men det skulle nok gå. Med tegnsprog og fagter kommer man langt.

Vi kørte ud igennem et område med mange marker og mange små sukkerrørsfabrikker, hvor de kogte sukker ud af sukkerrørene. Bønderne gik ude i markerne, og hyrderne holdt øje med de store flokke af hvide køer. Chaufføren var ikke helt sikker på den vej, som han havde valgt op over bjergene, så han spurgte mange gange undervejs, og fik også svar hver gang. Det var en smal vej med kun plads til en bil, så når vi mødte en modkørende, måtte man blive enige om, hvem der skulle køre ud i den røde jord langs vejen, hvor ellers kun oksekærrerne holder til. Vi passerede flere små landsbyer. Det er forbavsende så fine og ret nye huse, der ligger ude i landsbyerne. I et område boede der en stamme, hvor kvinderne er helt klædt i sort, og har et farverigt tørklæde bundet om hovedet. Jorden i området er meget rød, og kan støve helt enormt, så buske og græs langs vejen bliver helt rødt.

Chaufføren må have fået de rigtige svar på hans spørgsmål, for pludselig var vi ved Kakku pagoderne, og kørte ind foran området med 2.478 stupaer og pagoder i nogle lidt støvede lysebrune og lyserøde farver. Alle havde mørke og rustne "paraplyer" med spir og ringlende klokker på toppen, dog havde de største pagoder gyldne spir. Det var utrolig flot, og lignende et eventyrslot fra 1001 nat. 

Vi gik en tur rundt om hele komplekset, medens de mange klokker højt oppe i "paraplyerne" ringlede i vinden. Komplekset er bygget af nogle buddhistiske missionærer fra den indiske kejser Ashoka i det 3. århundrede. Siden er det vedligeholdt og fornyet af forskellige sponsorer, og der var da også stadig flere håndværkere igang. Overalt sidder der små skilte, med navnene på disse sponsorer, og hvad de har sponsoreret.

Så gik det tilbage mod hotellet ad en anden og bredere vej, gennem adskillige ret velholdte landsbyer. Snart kom vi til Taunggui, der er den administrative hovedstad for Shan provinsen og ligger på toppen af et bjerg. Der er et meget stort marked her, hvor handlende fra både Kina og Thailand kommer til med varer. Byen virkede som en meget moderne og samtidig kaotisk by, med lige så mange knallerter som stupaerne i Kakku.

Vi besøgte det lysende hvide Sulamuni Paya tempel med den høje guldpagode og de fire stående guldbuddhaer, der alle havde fået "tøj" på.

Ved templerne står der altid nogle blomstersælgere. På en hylde ude i tempelgården stod der en række stålvaser og noget vand, så man kunne sætte sin buket i vand, inden man satte den inde foran favoritbuddhaen. Det er ligesom på sygehuset, hvor stålvaserne også står og venter på de besøgendes blomster.

Da vi var på vej ud at spise, hørte vi trommen i nabolaget. Da vi kom ud på gaden kunne vi se, at der foregik noget på parallelgaden. Det var et optog, med de store trommer, der skal bæres af flere mænd, kvinder i fine lungyi bærende på krukker med blomster, og pengesedler bundet til blomsterne. To halvstore piger kom ridende i guldtøj på fint pyntede heste. Det var en meget lang prosession, der var på vej for at donere nogle penge. De så glade og smilende ud, så den form for skattebetaling plagede dem tilsyneladende ikke voldsom.

Vi gik lidt ned ad gaden og fik på en restaurant en menu på traditionel burmesisk måde. Der var græskarsuppe, ristede peanuts, salat, kylling med cashewnødder, stegte grønsager i soyasovs, ris og vandmeloner og mandariner. Alt bliver serveret sammen, og man spiser det lidt tilfældigt.

Da vores aftenøl blev åbnet, fik Niels sin 4. gevinst. Den lød på 1000 Kyat, så nu måtte hele hans gevinstpulje på 2 x 500 og 1 x 1000 Kyat indløses for vores aftenøl. Servetricen mente, at vi var nogle meget heldige mennesker, da vi også havde vundet en gratis øl forleden aften.