tirsdag den 5. marts 2019

4.3.19. Ngapali

Stranddag.
Amazing Ngapali

Havfruen
Kokkeassistent 

Morgenmad

Stranddag.
Sol, blå himmel og turkisfarvet vand, det var det, der ramte vores øje, da vi vågnede. Dagen startede med hotellets meget lækre morgenbuffet, og derefter fandt vi ned på den brede, hvide strand, der er kranset af meget høje kokospalmer. Her blev dagen tilbragt, kun afbrudt af en gåtur til den nærmeste fiskerlandsby, hvor vi fik stegt ris med grillede tigerrejer.
Niels gik forbi nogle klipper i nærheden, og fotograferede en lille havfrue, der sad der. Den var lavet i beton og malet, ikke det største kunstværk, som denne verden har set. Det var lidt svært for ham at tage et billede, for en flok kinesere havde vældig travlt med at tage billeder af dem selv i selskab med denne havfrue.
Sidst på dagen gik vi ned i baren og fik en Sundowner, medens solen gik ned. Den gik dog ned i en sæk til sidst, så der kom ikke dens samme røde himmel, som de to foregående aftener.
Vi havde fået en kupon til en gratis middag, da vi ankom til hotellet. Den indløste vi i aften. Det var en rigtig afslappende dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar